Tennis og padel – hvilke forskelle og ligheder er der?
Er der store ligheder mellem padel og det klassiske tennisspil, og hvad kan du overføre mellem de to sportsgrene?
Padel har vundet indpas i danskernes hjerter de seneste år, og sportsgrenen, der er en blanding af squash og tennis, spilles i stor stil både udendørs og indenfor.
Tenniserfaring giver fordel i padel
En af de store fordele ved padel er, at der er ret nemt at lære. Du skal ikke spille ret mange gange, før du kan få sjove og drabelige dueller.
Det skyldes, at bolden ikke kan ryge ud af spil, ligesom du spiller med et bat, som er nemmere at styre end en ketcher.
Det betyder også, at hvis du er god til at spille padel, er du ikke nødvendigvis god til tennis, da det er et langt sværere spil, der kræver mere teknik og øvelse. Hvis du derimod er en god tennisspiller, er du med stor sandsynlighed også god til padel.
Tennis med ketcher, padel med bat
En af de store forskelle på de to sportsgrene er, at tennis spilles med en ketcher med strenge, mens padel med et bat.
Det betyder også, at det er nemmere at styre et padelslag. Battet er tilmed en del mindre end en tennisketcher.
Padel er et firemandsspil
Hvor det er mest normalt at spille single i tennis, skal padel spilles af fire personer – to på hvert hold.
I kombination med glasvæggene giver det en anden dynamik i padel, hvor duellerne kan være længere og mere intense.
Samme pointsystem
De to sportsgrene adskiller sig ikke på pointsystem. Det er identisk i begge spil, hvor du spiller først til seks partier og et scoresystem, der hedder 15-30-40 og eventuel fordel ved stillingen 40-40 i partiet.
Ligeledes skiftes parterne til at serve, og der skal serves diagonalt over i modstanderens servefelt.
Serv med overhånd og underhånd
I tennis server du med overhånd ved at kaste tennisbolden op i luften og ramme den på vej ned.
I padel er reglerne anderledes. Her skal du serve med underhånd, og bolden må ikke rammes højere oppe end hoftehøjde.
Det betyder også, at det er væsentligt nemmere at serve i padel. Både fordi der spilles med et bat, men også fordi en underhåndsserv er nemmere at praktisere end en overhåndsserv.
Hvad kan du overføre mellem sportsgrenene?
Principperne i de to sportsgrene er ens. Slå bolden over på den anden side og vind pointet. Derfor kan du også bruge grundslagene og deres bevægelser i begge sportsgrene. Det gælder slicen, forhånden, baghånden og smashen.
Men serveteknikken og følingen er forskellig, ligesom padel giver en anden dynamik med squash-delen i form af glasvægge, der er et stort taktisk element.
Har du erfaring fra tennisbanen, står du helt sikkert et godt sted, hvis du ikke har prøvet at spille padel før. Hvis du er interesseret i padel og gerne vil prøve det, så prøv at tjekke vores store udvalg af padeludstyr ud på padelshoppen.dk! Ellers kan du se vores udvalg af tennisudstyr her!
Rigtig god fornøjelse med kampen!
Highfives og venlige tennishilsner
Mikkel
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål, eller er der noget, du har brug for hjælp til i forhold til tennis?
Så er det bare med at gribe knoglen og give et ring på 65906690. Her sidder vi klar, ligesom vi sidder parat ved tasterne, hvis du sender os en e-mail på info@tennisshoppen.dk